NYHEDER
Ny Afdeling i Skive
825.000 mennesker i Danmark lider af kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter.
Skilsmisseprocenten hos smerteramte ligger på ca. 70 %, 78% har problemer med at udføre hverdagsaktiviteter, 82 % føler at smerten har negativ indflydelse på deres humør, 85 % finder ingen forståelse for sine smerter hos omgivelserne, 44 % har færre venner, 48 % føler sig trætte hele tiden, 52 % føler at smerterne påvirker koncentrationen. Disse tal er taget fra en undersøgelse som FAKS’ medlemmer var med til i 2009.
FAKS åbner en lokalafdeling i Skive.
Onsdag den 1. september 2010 holder vi et orienteringsmøde på Møllegården, Møllegade 5, i Skive kl. 14:00-16:00.
Her vil der blive mulighed for at møde den lokale kontaktperson Karina Harregaard Mikkelsen. Der vil også være repræsentanter fra FAKS’ hovedbestyrelse.
I FAKS arbejder vi for at gøre livet lidt lettere for de mange smerteramte og deres pårørende.
I lokalafdelingerne kan man mødes et par timer en gang om ugen eller efter behov, her kan man tale om hvad man nu har på hjertet, i et miljø hvor man umiddelbart bliver forstået som den man er. Man kan gøre ting sammen, alt efter ønsker, behov og formåen - det er medlemmerne, der sammen med Karina, bestemmer hvad der skal foregå.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Birthe Omdahl, næstformand
Tlf.: 39 65 54 48
Mobil: 27 42 05 73
Anette Jørgensen, bestyrelsesmedlem
Mail: parkalle275@msn.com
Hvervedag for Faks Storstrøm.
En dejlig solskinsdag, i midten af Vordingborg Festuge og med masser af folk på Algade, fik vi sat et lille bord og et par stole op ved Apoteket. Helle havde skabt kontakt til Apoteket og fået lov til at vi kunne placere os ved siden af deres stand. Et godt sted da vi kunne se dem der kom gik i Apoteket, måske efter smerte medicin, og kunne få kontakt med dem der synligt var besværet.
Vi var desværre kun fire personer fra foreningen, Helle, Skipper, Kirsten og Rainer, der skulle dele fire timer i varmen. Første hold var Helle og Rainer der skulle klare opsætningen og bemande vores stand fra 12.00 til 14.00, fra 14.00 til 16.00 tog Skipper og Kirsten over.
Vi startede med at hente bord og stole hos Skipper og køre til Apoteket og få sat det hele op til kl. 11.30. Vi brugte de flotte A3 laminerede plakater og de nye folder til at gøre opmærksom på os selv. Et par blomster kunne vi købe hos købmanden i nærheden til at give lidt kulør og hygge på vores lille plastikbord.
Vi troede at folk vil henvende sig til os men det var bare løgn. Vi måtte ud og opsøge folk der enten havde været på Apoteket eller gik forbi os. Ved hårdt fodarbejde fik vi dog kontakt til en del personer der alle fik en lille sluder, vores folder og vores program for resten af året. Alle dem vi kom i kontakt, med undtagen en, gav udtryk for at være interesseret i vores forening.
En hård dag for os, men vi fik videregivet vores budskab. Lad os håbe at vi derved kan komme i kontakt med personer der kan have gavn af vores forening.
Rainer Ruge,
FAKS Storstrøm
Ny Netbrevkasse:
Nu er der hjælp at hente i en netbrevkasse om afføringsproblemer på Dagenssundhed.dk, som alle kan skrive til og få svar ganske anonymt og gratis. Alt for mange mennesker går rundt og døjer unødigt med afføringsproblemer - måske i årevis uden at få hjælp, fordi det er yderst tabubelagt. Området er behæftet med skam, forlegenhed, pinlighedssituationer og kan fører til socialisolation, hvis man ikke har styr på udskillelse, lugt eller at andre kan se eller høre en.
Nye Smerteklinikker:
Der er nu kommet 2 nye smerteklinikker til.
1 offentlig tværfaglig smereteklinik i Give, den starter op i august men tager allerede nu mod henvisninger på patienter der skal i behandling. det er et samarbejde mellem 2 regioner der ønsker at få gnavet af ventelisterne.
1 privat tværfaglig smerteklinik i Horsens, der bl.a. arbejder med IMS Akupunktur læs mere her:
Kontaktoplysninger under LINKS
Mindfulness kursus:
Jeg har læst det seneste blad. Her kan jeg se, at I oplyser et kursus om Mindfulness. Jeg kan oplyse, at jeg har været patient på RH's smertecenter i 11 år. Var til lægesamtale i sidste uge, hvor Jette Højsted spurgte, om jeg ville deltage. Det er gratis. Måske er der andre medlemmer, der kommer på smertecenteret, som kan have glæde af dette, og samtidig spare kr. 4.000,-.
Venlig hilsen,
Karin Jacobsen
Referat af Ekstraordinær generalforsamling
Tirsdag 18. maj 2010
Ad 1) Harry Taggaard Nielsen blev valgt til dirigent og foreslog, at man stemte ved håndsoprækning. Dette blev enstemmigt vedtaget, og der blev derfor ikke valgt stemmeoptællere.
Harry foreslog også, at ændringsforslagene blev sat samlet til afstemning under ét, dette blev ligeledes vedtaget.
Ad 2) Niels Peter Hansen blev valgt til referent.
Ad 3) Ændringsforslagene blev enstemmigt vedtaget.
19. maj 2010,
Niels Peter Hansen
Referat fra evalueringsmødet d. 7. maj i Patientmødestedet.
Glostrup Hospital har åbnet et Patientmødested med det formål at skabe rammer for et mødested hvor patienter, pårørende og personale kan mødes og få inspiration og viden om patientnære emner. I Glostrup Hospitals Patientmødested deler forskellige patientforeninger deres viden og erfaringer som patient eller pårørende i et sygdomsforløb.
I mødestedet kan man hente information og materialer fra patientforeninger og kommuner.
Hvordan kan de hjælpe dig?
- Få information om patientnære emner fra hospitalet, foreninger og kommuner
- Tal om at leve med sygdommen som patient eller pårørende
- Hør om andres erfaringer med det at være patient eller pårørende i sundhedsvæsnet.
Hvor og hvornår
Mødestedet er indrettet i et hjørne i forhallen ved siden af informationsskranken.
Patientmødestedet er et samarbejde mellem patientforeninger i nærområdet og Glostrup Hospital.
Hver tirsdag fra kl. 10.00 til 12.00 og hver torsdag fra kl. 13.00 til 15.00, vil det være muligt at møde frivillige repræsentanter fra en af følgende patientforeninger:
- Dansk Epilepsiforening
- Dansk Horton Hovedpineforening
- Diabetesforeningen
- Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS)
- HjerneSagen
- Hjerneskadeforeningen
- Høreforeningen
- Kræftens Bekæmpelse
- Lungeforeningen
- Parkinsonforeningen
- Scleroseforeningen
Læs mere om Patientmødestedet via linket.
http://www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Udviklingsafdelingen/Arbejdsområder/
DoloTest er kommet til Danmark
Så er DoloTest valideret i både Danmark og USA. Dolotest er et super vigtigt redskab når vi som smertepatienter skal have en god dialog med vores læge/behandler. Det er ikke alle læger der er begyndt at bruge testen, men jeg synes i skal læse artiklen, og efterfølgende nævne den for lægen. DoloTest er en uvurderlig hjælp hvad enten man er "ny" eller "gammel" smertepatient. Lidt ligesom et helbredstjek, så vil det være fint med en form for "smertestatus" Jeg ved da at jeg personligt vender mig til nogen ting, der efter hånden bare bliver en naturlig del af hverdagen. Godt med et "wake up call" så man kan prøve at se tingene i et nyt lys.
Det gode ved DoloTest er at den giver et godt helhedsbillede af os som patienter.
"Læs mere her om DoloTest"
God læselyst.
p>Venlig hilsen
Pia Frederiksen







