Af Lars Bye Møller.

Dette bliver min sidste bestyrelsens blog i denne omgang, da jeg har valgt at træde ud af bestyrelsen, men vil fortsætte en del af mit frivillige arbejde i foreningen. Målet er fremadrettet at få mere tid og ressourcer til at dykke ned i relevante videnskablige temaer og sundhedspolitiske emner på smerteområdet. Ikke mindst håber jeg på at få mere tid til at skrive og videreformidle stoffet til dig som læser via hjemmeside og  vores medlemsblad smerteliv. God læselyst

Behov for bedre selvstændig indsats på smerteområdet.

Jeg mener, at smerteområdet har behov for og ret til en langt bedre og selvstændig indsats. Der skal være bedre koordinering, flere præventive tiltag og behandlingstilbud til mennesker, der ligesom mig selv lever med kroniske/vedvarende smerter. Selvom jeg har oplevet en større bevidsthed omkring kroniske smerter hos uddannelsesinstitutioner myndigheder og samfund de seneste par år, savner jeg fortsat en højere grad af prioritering og formaliserede tiltag. Disse skal blandt andet sikre, at smertebehandling indgår i undervisningen af læger og andet sundhedspersonale, i kommunernes og regionernes indsats og sundhedsprogrammer med den fornødne viden og redskaber samt henvisningsmuligheder til behandlingstilbud.

Indstilling af smerteområdet til Det Nationale Kvalitetsprogram.

I denne udgave af bestyrelsens blog vil jeg således følge op på en gammel kending. Allerede tilbage i foråret 2017 skrev jeg nemlig om, at vi var med til en indstilling af smerteområdet til det såkaldte Nationale Kvalitetsprogram1. Målet var som bekendt at gøre kroniske/vedvarende smerter til et særligt sygdoms- og indsatsområde under det Nationale Kvalitetsprogram. Vi har i foreningen i mange år efterspurgt en større indsats overfor kroniske smerter, og forhåbentlig kan sådan et formaliseret tiltag være med til at bane vejen for dette.

Dansk Psykologforening stod bag indstillingenmed FAKS og en række andre interessenter som sparringspartnere og medunderskrivere. Jeg har gennem hele forløbet haft en god kontakt til psykologforeningens sundhedskonsulent Mads Nørgaard. Han har holdt os opdateret, og jeg har delt vores erfaringer, perspektiver og tanker på området med ham.

Afslag pga utilstrækkelige data.

Desværre blev indstillingen mødt med et afslag, da indstillingsudvalget fandt smerteområdet og indsatsen for bred. Derudover blev der i afslaget lagt vægt på, at der ikke findes tilstrækkeligt præcise data på smertepatienter, hvorfor det kan være svært at måle effekten af en given indsats. Tal og dokumentation er som bekendt vigtige for vores politikere og embedsfolk, når de skal prioritere midler og indsats og berettige deres valg. Derfor ser jeg det også som et grundlæggende udfordring for smerteområdet, at det er præget af både mange forskellige diagnoser samt usystematisk og manglende anvendelse af diagnoser og diagnosekoder.

Klinisk kvalitetsdatabase kan måske bane vejen.

Heldigvis har Dansk Psykologforening ikke givet op, og jeg kan forstå, at de har indledt et samarbejde med Smertecenter Syd, hvor de er igang med at oprette en national klinisk
kvalitetsdatabase over smertepatienter. På nuværende tidspunkt ved jeg dog ikke, hvor langt arbejdet er skredet frem, og hvad tidsperspektiverne i øvrigt er. Under alle omstændigheder er første skridt at oprette databasen, og så kan jeg forestille mig, at man på sigt muligvis kan udvide den til også at omfatte primærsektoren og andre relevante specialafdelinger, hvor man møder patienter med kroniske/vedvarende smerteproblematikker.

 

Vil du vide mere om kliniske kvalitetsdatabaser generelt, kan du læse om det her

Jeg mener, at smerteområdet har behov for og ret til en langt bedre og selvstændig indsats

Tilbud om psykologhjælp til mennesker med kroniske smerter.

En anden ting, som Mads Nørgaard nævnte for mig var, at Dansk psykologforening gerne vil bringe muligheden i spil for adgang til psykologhjælp for smertepatienter. Dette er naturligvis oplagt taget foreningens interesseområde i betragtning, men ikke desto mindre er det et relevant behandlingstilbud for os som lever med kroniske smerter. Det er nemlig naturligt at møde en række både praktiske og eksistentielle udfordringer, når man som menneske rammes af eller gradvist udvikler kroniske smerter. Kroniske smerter er faktisk blandt de tilstande, der kan give den ringeste funktionsevne og livskvalitet, selvom det for de fleste mennesker er svært at forstå. På grund af kroniske smerters invaliderende karakter er det desværre heller ikke ualmindeligt, at man som smertepatient udvikler søvnproblemer, stress, angst, depressive tanker og en regulær klinisk depression. Dette kan alt sammen forværre smerteoplevelsen og føre til en ond cirkel, som gør det svært at behandle smerterne og som er svær at bryde. En psykolog med den rigtige uddannelse og forståelse for kroniske smerter kan heldigvis hjælpe med at give perspektiver, værktøjer og strategier. Dette kan hjælpe til at gøre livet med smerter lettere og bryde den onde cirkel samt måske endda reducere smerterne og give flere ressourcer.

Der er tilmed både erfaring og evidens for, at psykolog og såkaldt psykoedukation virker4, og behandlingstilbudet er allerede del behandlingen på de tværfaglige smerteklinikker. Desværre er det ikke alle med kroniske smerter som kan få en henvisning hertil. Pga kapacitetmangel og regionernes økonomi er det typisk kun dem, som er hårdest ramt og har udviklet kroniske komplekse smerter, resten skal håndteres af deres egen praktiserende læge. Dette er problematisk, fordi der ikke findes noget overordnet indsatsprogram for kroniske smerter i primærsektoren, og lægerne mangler værktøjer og henvisningsmuligheder. Derfor ser jeg det som et fornuftigt tiltag og et skridt i den rigtige retning, hvis praktiserende læger får muligheden for at kunne henvise smertepatienter til gratis psykolog.

Vigtigheden af at løfte i flok.

Afslutningsvis vil jeg begynde, hvor jeg startede med at understrege behovet for at skabe en højere grad af prioritering og formaliserede tiltag på smerteområdet på lige fod med andre store sygdomsområder. Da smerteområdet traditionelt set er et fagligt og sundhedspolitisk overset område uden særlig prestige, er det så meget desto vigtigere, at alle interessenter løfter i flok. Forskellige karrieremæssige, økonomiske særinteresser samt holdninger kan hurtigt stille sig i vejen for dette. Derfor er det vigtigt med fordomsfrihed og et stort netværk til at holde dialogen åben på tværs af f.eks faggrupper, forskere, myndigheder og patientforeninger. I den konkrete sag vil jeg gøre mit for fortsat at holde kontakten ved lige med Dansk Psykologforening, og støtte deres arbejde på smerteområdet.

Mvh Lars Bye Møller.

Kildehenvisninger.

  1. “Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018”
  2. “Indstilling af kroniske non-maligne smerter til lærings og kvalitetsteams” 2017
  3. “Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser”
  4. “National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliseret smerter i bevægeapparatet”

Nyheder

apr 14, 2018

Pulje: Kan ny behandlingsmetode fryse smerter væk?

Oprettet 10. april 2018 Offentlige og private aktører kan nu søge om midler til at…
apr 08, 2018

Projekt om værdibaseret sundhed på de tværfaglige klinikker.

FAKS blev i efteråret 2017 kontakten af Danske regioner, om vi ville indgå i en arbejds-…
apr 08, 2018

Formandens Beretning 2018

2017 var det år, hvor jeg kom ind i FAKS. Grunden til, at jeg meldte mig ind, var, at jeg…
mar 27, 2018

Værd at vide om smertestillende håndkøbsmedicin

Oprettet 23. marts 2018 Sundhedsstyrelsen har lavet et informationsark, hvor borgere kan…
mar 11, 2018

Hvordan er det at være medlem af bestyrelsen

Hvem er jeg: Jeg hedder Gitte, er 50 år. Været kronisk smertepatient siden 2004. Er…
jan 07, 2018

Forsøgsordning med medicinsk cannabis i Danmark.

I november 2016 vedtog et næsten enigt folketing i Danmark, at det var en god ide at…