http://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/suu/tv på dette link kan man selv gå ind og se ovennævnte samråd. Spørgsmål om smertepatienter er punkt 2, ca. 1 time og 12 minutter inde i samrådet.

Flemming Møller Mortensen (socialdemokratiet) har stillet samrådsspørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Spørgsmålene går i sin enkelthed ud på om ministeren kan være tilfreds med den danske smertebehandling, samt hvad ministeren mener der kan gøres bedre.

Ministeren starter med at redegøre for de tiltag som Sundhedsstyrelsen (SST) er kommet med. Herunder kurser, Smerteguides, vejledning om udskrivning af Opioider samt Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR). Ministeren indrømmer at indsatsen kan bedres i primær sektor, hos de praktiserende læger, og henviser til de SATS-puljemidler som FAKS var med til at få afsat på området for perioden 2013 til 16 til bedring af kapaciteten af de tværfaglige smerteklinikker, samt uddannelse af de praktiserende læger. Endvidere henviser ministeren til den prøveordning om medicinsk cannabis der er i gang, og en pulje der er frigivet til forskning i Cryoneurolyse til neurapatiske smerter. Endeligt er der afsat midler på finansloven for 2018 til et nationalt videnscenter for hovedpine og migræne.

Generelt ønsker ministeren bedre sammenhæng og en tidligere indsats, og henviser til arbejdet der pågår omkring det nære sundhedsvæsen.

Flemming Møller Mortensen citerer 2 af vores virkelig anerkendte smertelæger. Per Sjøgren der konstaterer ”Nogen initiativer for at komme i den rigtige retning synes ikke at være på vej. Gitte Handberg ”Smertepatienter bliver kollektivt svigtet hele vejen rundt i systemet”

Ministeren synes bestemt at der er initiativer der er sat i gang. Vejledningen om brugen af Opioider bliver flere gange fremhævet, som om at nedbringelsen i brugen af Opioider nærmest står som et succeskriterium for den gode smertebehandling. Kognitiv smertebehandling, patientuddannelse, Smertemestring samt superviseret træning nævnes som alternativer til medicinsk smertebehandling. Det er jo netop tonerne fra den NKR som jeg ofte henviser til om generaliserede smerter i bevægeapparatet. Det lyder flot, det er hvad der foregår på de tværfaglige klinikker, men brugen af alternativerne til den farmakologiske smertebehandling synes ikke realistiske i primærsektoren, hos de praktiserende læger.

Julie Skovsby (socialdemokratiet) spørger ind til den væsentlig nedsatte livskvalitet der også i høj grad påvirker familien. Julie spørger ind til arbejdet på tværs af ministerierne. Et emne der har optaget FAKS i mange år. Ministeren lader til ikke at have forstået spørgsmålet, eller måske ønsker hun ikke at svare på spørgsmålet. Ministeren omtaler igen de tiltag der er lavet i sundhedsvæsenet. Men vi kommer ikke uden om at en stor del af os smertepatienters livskvalitet også afhænger af det sociale system.

Flemming Møller Mortensen slutter af med at sætte fokus på manglen på specialister og kapacitet. Ministeren henviser til de meget korte ventetider der er på mange af de private klinikker, og henviser til regionerne, der skal være bedre til at gøre opmærksom på det udvidede fri sygehusvalg.

Generelt et meget godt samråd. Dog sidder jeg tilbage med den altid tilstedeværende følelse af at de der bestemmer på dette område, ikke for alvor forstår hvad det er der rør sig ude hvor vi færdes. Når ministeren taler om udredning og behandling på de tværfaglige klinikker, så tænker jeg HVAD. Vi skal jo netop være færdigudredt før vi kan komme i betragtning til hjælp på en tværfaglig klinik. Lige netop en af de kæpheste vi har haft i FAKS i årevis. Det er ikke ventetiden når først vi er henvist til den tværfaglig klinik der er væsentligste problem, det er de mange år der går med udredningen, mistilliden m.m. inden.

Jeg mangler stadig at høre tale om en national behandlingsplan på vores område. Det er fuldstændig uhørt at så stor en patientgruppe sejler rundt i systemerne som vi gør. Jeg kan kun give Gitte Handberg ret.

Jeg håber inderligt der en dag er en politiker der får øjnene op for hvor store samfundsøkonomiske besparelser der er ved at tage denne patientgruppe seriøst.

Pia Frederiksen, Formand for FAKS

Nyheder

juni 05, 2018

Sundhedsstyrelsen advarer mod stærke fentanyl-analoger

Oprettet 30. maj 2018I denne uge bliver en række uautoriserede fentanyl-analoger omfattet af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer – og dermed gjort ulovlige. I går blev det i flere medier beskrevet, at lægemidlet fentanyl nu bliver ulovligt. Det er ikke…
maj 26, 2018

Sundhedspolitisk arbejde

Fra tid til anden udarbejder Sundhedsstyrelsen (SST) nationale kliniske retningslinjer…
maj 26, 2018

Tilbagetrækning af depotformuleret paracetamol.

Vi er blevet kontaktet af flere af vores medlemmer grundet rygter om at det Europæiske…
maj 06, 2018

Blog maj/juni

En blog om bekymring. ”Jeg har haft mange bekymringer. De fleste er ikke blevet til…
apr 14, 2018

Pulje: Kan ny behandlingsmetode fryse smerter væk?

Oprettet 10. april 2018 Offentlige og private aktører kan nu søge om midler til at…
apr 08, 2018

Projekt om værdibaseret sundhed på de tværfaglige klinikker.

FAKS blev i efteråret 2017 kontakten af Danske regioner, om vi ville indgå i en arbejds-…
apr 08, 2018

Formandens Beretning 2018

2017 var det år, hvor jeg kom ind i FAKS. Grunden til, at jeg meldte mig ind, var, at jeg…