Så er sommeren over os og vi har haft nogle skønne uger med sol og varme.

Lokalafdelingerne har sikkert sommerferie, da mange af jer sikkert skal på ferie.

I foreningen har vi haft kontakt med Lægemiddelstyrelsen, da vi fandt ud af, at man ville trække depotformuleret paracetamol tilbage fra markedet. Efter vores skrivelse til Lægemid­delstyrelsen, hvor vi forklarede, at mange af vores medlemmer og andre med kroniske smer­ter har gavn af disse præparater – var det en glæde, da der tikkede en mail ind hos mig med oplysning om, at de alligevel ikke trækker præparaterne tilbage.

Korrespondancen kan ses på vores hjemmeside.

I lokalafdelingen i Valby er vi gået på sommerferie, men der er stadig noget at se til. Vi er et par stykker, der over forår / sommer kører en kampagne, hvor vi kontakter forskellige rele­vante faggrupper for at tilbyde dem, at tegne erhvervsmedlemskab. 

 

Medlemsweekend 2018

Vores medlemsweekend i år bliver i weekenden 20. - 21. oktober 2018 og temaet i år bliver non-farmakologiske smertebehandling / smertehåndtering.

Programmet og økonomien er ved at være på plads.

Vi har desværre ikke fået, så mange sponsorater i år, men det skal nok gå

Nærmere information kommer senere og medlemmer får indbydelse tilsendt

 

Skifte bolig ???

Det kan være svært, at tage en beslutning om at flytte på grund af helbre­det. Det er noget der kræver overvejelser, for man skal finde den rette bolig, når det nu er på grund af helbredet, man bliver nød til at flytte.  

Man skal ikke flytte bare for at flytte, men undersøg også omgivelserne – hvor langt er der til indkøbsmuligheder, offentlig transport, hvordan er beboersammensætningen m.v..

Kontakt eventuelt kommunen for at høre om de ikke har nogle handicap- / ældreboliger, man kan blive skrevet op til.

Det er jo ikke sikkert man behøves at komme hen til handicap- / ældreboliger, men ”bare” kan nøjes med en bolig, der ikke ligger i toppen uden elevator. Det kunne jo være man kunne finde en egnet bolig i en ejendom, hvor der er gode adgangsforhold og elevator.

Og har man familie skal der også tænkes på dem. Børnenes skole – fritidshjem og kammerater og ægtefællens / kæresten / samleverens arbejde og transport skal også ind i overvejelserne i forhold til flytningen.

Og selve flytningen skal der også tænkes over – er det noget jeg kan klare sammen med fami­lie / venners hjælp eller skal der et flyttefirma ind over. Mange flyttefirmaer tilbyder, både at stå for nedpakningen af boligen og selve flytningen.

 

Min historie om at skifte bolig

Jeg havde i årene efter min arbejdsulykke i 2005 og flere operationer i ryggen, samt 2 nye knæ, gået og tænkt på om jeg på et tidspunkt måtte flytte fra min lejlighed.

Jeg var jo glad for min lejlighed, selvom den var på 5. sal uden elevator og jeg havde jo også boet der siden 01. maj 1978 – altså 39½ år, så jeg havde vel også tjent min værnepligt på adressen J. Jeg havde et fantastisk forhold til beboerne i ejendommen, der passede på mig, når jeg ikke havde det godt på grund af operationer / smerter.  Men efterhånden som helbre­det ikke blev bedre og efter den store rygoperation i 2016, begyndte jeg rigtigt, at tænke over om det ikke var på tide, at finde en anden bolig. Benene var også begyndt at svigte og i efteråret 2017, var jeg faldet 2 gange på vej op ad trappen. Det gjorde udslaget og jeg kontaktede kom­munen for at blive visiteret til en handicap- / ældrebolig. I november 2017 blev jeg tilbudt en bolig og der var ikke så meget, at tænke over. Jeg sagde pænt tak og ville gerne tage ud og kigge på lejligheden. Lejligheden ligger i et roligt kvarter på 1. sal og med altan – det havde jeg jo ikke før og der var ikke meget betænkningstid efter jeg havde set den. Da jeg kom hjem, rin­gede jeg straks til kom­munen og sagde, at jeg gerne ville tage imod tilbuddet og flytte.

Nu skulle flytningen så planlægges med nedpakning og transport. Da jeg ikke skulle have komfur og køleskab med og jeg ikke måtte lade det stå, skulle der jo også tænkes på at det skulle skaffes af vejen. Jeg satte det til salg på DBA og var heldig, at der hurtigt var interesse­rede og så var det problem væk

Heldigvis havde jeg gået og ryddet op i gemmerne og på loftrummet, men alligevel er der jo meget efter mange år samme sted.

Da jeg er alene valgte jeg, at få nogle tilbud fra nogle flyttefirmaer, da jeg som smertepatient ikke selv kan klare så meget og da det var i december havde mange travlt med juleforberedel­serne. Jeg fik et godt tilbud fra et flyttefirma, der ville komme og pakke hele lejligheden ned og flytte samme dag.

Jeg fik opsagt min lejlighed og havde valgt at have både min gamle og nye bolig i en overgangs­periode på én måned, så jeg kunne få istandgjort den nye lejlighed. Det var jeg glad for, for så skulle jeg ikke rykke rundt på møbler m.v., når de enkelte stuer skulle males. Heldigvis var boligen i pæn stand, så der skulle kun lige males væge og lofter, samt paneler.

Da det var overstået, og dagen oprandt, hvor jeg skulle flytte og flyttefirmaet ankom med 5 mand og alt gik planlagt med nedpakning og flytning og om eftermiddagen havde jeg ca. 65 flyttekasser stående i stuen i min nye lejlighed, som nu skulle pakkes ud. Jeg havde en aftale med flyttefirmaet, at det ikke hastede med at få flyttekasserne retur, så jeg kunne i ro og mag få tømt kas­serne.

Nu har jeg boet her i 6 måneder og det hele er ved at være på plads. Mangler bare lidt småting, så som at få bestilt nogle af mine billeder, som så kan komme op på væggene.

For mig er det noget af det bedste der er sket i lang tid. Selvfølgelig var man da spændt, for hvordan er nu naboerne og hvordan bliver man mod­taget, Men det behøvedes jeg slet ikke bekymre mig om, da jeg er blevet vel modtaget.

Jeg er faldet godt til og nyder min bolig med altan, hvor jeg lige nu sidder og skriver dette i dejligt solskinsvejr.

Max Linnebjerg.

 

Nyheder

November 04, 2018

Blog November 2018

Jeg skal til barnedåb på søndag. Vi er nemlig blevet bedsteforældre. Wauuuu for 3 måneder siden blev vi endelig ringet op med beskeden “ nu er hun kommet” Og vi er alle lykkelige. Vi følger gladeligt med på alle de videoer og billeder som vi modtager dagligt.…
Okt 27, 2018

Tak for deltagelse i medlemsweekenden.

Det har været en stor fornøjelse at være med til at planlægge en medlemsweekend for så…
Okt 27, 2018

Smertens ansigt

Så er smertens ansigt nået til Friklinikken i Grindsted. Engparken 1, 7200 Grindsted, Den…
Sep 21, 2018

Bloggen september 2018

Færre personer har et langtidsforbrug af Opioider, sådan skriver Sundhedsstyrelsen i…
Sep 09, 2018

Tilskud til medicinsk cannabis.

Dansk Folkeparti og regeringen har afsat penge på finansloven 2018 til området medicinsk…
Jun 05, 2018

Åbent samråd af 15/5-2018 om behandling af smertepatienter i Danmark.

http://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/suu/tv på dette link kan man selv gå ind og se…
Jun 05, 2018

Sundhedsstyrelsen advarer mod stærke fentanyl-analoger

Oprettet 30. maj 2018I denne uge bliver en række uautoriserede fentanyl-analoger omfattet…