Temadage for den nye bestyrelse og for kontaktpersoner for de lokale afdelinger.

1./2. maj havde vi den store glæde at have et par temadage. Den første var for den nye bestyrelse. Med 4 nye bestyrelsesmedlemmer var det rigtig godt med en dag sammen, hvor vi dels kunne fordele de mange opgaver, dels kunne vi få lært hinanden lidt at kende. FAKS’s bestyrelse er jo en arbejdende bestyrelse. Det er os selv der står for al drift, både af FAKS og af SmerteLinjen. Der ud over prøver vi at følge med i de mange tiltag på smerteområdet.

Ca. en gang om året prøver vi at lave en samling af vores kontaktpersoner for de lokale afdelinger. 9 af vores afdelinger var repræsenteret. Vi havde til at starte med en lille præsentationsrunde, efterfulgt af en gennemgang af de nye rettelser i vores fælles håndbog. Derefter var der tid til lidt erfaringsudveksling. Forslag til lokale aktiviteter var mange, og de samles sammen og sendes efterfølgende rundt.

Efter frokost havde vi besøg af sygehuspræst Birgit Fur der guidede os igennem den svære samtale. Et rigtig godt oplæg der tog udgangspunkt i konkrete eksempler.

Jeg synes det giver rigtig meget at vi mødes engang imellem på tværs af landet. Det er vigtigt at vi ved hvad hinanden går og laver, men det er også bare super hyggeligt at lære hinanden at kende. Jeg kan høre at det også betyder meget for samarbejdet afdelingerne imellem.

Tusinde tak for et par fantastiske dage.

De bedste hilsener

Pia Frederiksen, formand for FAKS

Nyheder

Juli 06, 2019

Smertens ansigt

 ”Smertens ansigt” udstillingen er nået til Horsens sygehus. Her kan den ses frem til den 02 august 2019. Denne udstilling illustrerer gennem portrætter og personlige fortællinger, hvordan det er at leve med kroniske smerter. Ti kendte og mindre kendte deler…
Jul 06, 2019

Bloggen Juli 2019

Så blev det min tur til at skrive lidt, det bliver lidt fra min verden og det bliver lidt…
Jun 23, 2019

Åbent hus i Aalborg

Jeg er simpelthen så glad for at jeg tog turen hele vejen fra Jyllinge til Aalborg, da…
Jun 16, 2019

TV2 Øst interview

I anledning af at WHO nu har anerkendt smerter som en sygdom var TV2 Øst forbi formand…
Jun 16, 2019

Besøg på smertecenter Middelfart og Næstved

Pia F. og Janni har endnu engang haft fornøjelsen af at besøge to smertecentre.Denne gang…
Jun 02, 2019

3 Artikler fra DR.dk om kroniske smerter

På DR.dk ligger der to artikler, skrevet af Sandra Meersohn Meinecke. Smerteformand glad…
Jun 02, 2019

Arbejdet med smertehandlingsplan i sundhedsstyrelsen.

Den 14. maj skal anden workshop løbe af stablen i forbindelse med sundhedsstyrelsens…