Jeg hedder Jeanette Hesselberg, er 57år og forholdsvis ny i FAKS, samt ét af de nye bestyrelsesmedlemmer.

Jeg har fibromyalgi og har højst sandsynligt haft det fra barn af.

Mit sygdomsforløb startede for alvor i 1998 (hvis vi ser bort fra de oplagte tegn ved mine graviditeter).

Jeg blev diagnosticeret i 2000 efter selv at have betalt for at komme til en behandler, som overhovedet ikke var i tvivl eftersom jeg reagerede på 16 af 18 tender-points. Dertil er der med årene kommet slidgigt flere steder i kroppen, men det er vist mere almindeligt end ualmindeligt.  

Jeg er så heldig at ha' et fleksjob og det har jeg haft on and off siden 2000, jeg har på et tidspunkt været oppe på 16 timer ugentligt, nu er jeg på 6 timer. Det er selvfølgelig hårdt ind i mellem men jeg ville nødigt undvære mit job.

Jeg er født på Rigshospitalet og boede mine første barndomsår på Østerbro, teenageårene blev oplevet i Holbæk og da jeg mødte mine børns far flyttede jeg herned. Jeg er mor til en datter på 32 år og en søn på 28 år, mormor til Lucas på 6 år og Liva på 2 år, svigerbørn er jeg også heldig at ha’. Jeg er samboende med Olsen og dermed ’bonus’ til hans søn på 19 år.

Vi bor i et lille ældre hus i en lille flække lige udenfor Slagelse. Jeg elsker at gå i min have, det er det rene terapi for mig. Når der ikke er energi til haven, går jeg ture, læser bøger og på de værste dage ser jeg bare tv.

Det blev godt nok noget af en smøre, men jeg synes det var passende at fortælle Jer lidt om hvem jeg egentlig er.

I får lige en lille historie fra børnebørnene og min datter der var hjemme i sidste uge.

Olsen fisker i gadekæret da der er en kæmpe gedde der æder guldfisk ællinger m.m. Lucas følger interesseret med, men efter en times tid synes han godt nok det er kedeligt at fiske.

Mormor hvorfor skal be'far bruge så meget tid på at fiske den ged?

Så måtte jeg jo forklare ham, at fisken hedder en gedde og ikke en ged.

Ja jeg kan godt se at ”man skulle ha' været der" men vi synes det var temmelig morsomt.

Rigtig god sommer til Jer alle.

Mvh Jeanette Hesselberg

Nyheder

Oktober 13, 2019

Bloggen oktober 2019

Efterår Kulde regn og rusk. Ikke ligefrem smertepatienternes bedste venner. Derfor er det lige nu venner, at det er tid at tænke positivt. Jeg erkender fuldstændigt at det kræver nogen øvelse at se positivt, når nervesmerterne pisker rundt i kroppen, fordi…
Okt 06, 2019

Forsøgspersoner søges!

Jeg tillader mig at skrive til jer angående et opslag om et forsøg til kroniske…
Sep 24, 2019

Bloggen september 2019

Jeg er simpelt hen nødt til at dele min begejstring med jer. Den 3 september åbnede vi en…
Aug 25, 2019

Ny National Klinisk Retningslinje om ”Systematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter”

Af Nina Bache Afdelingssygeplejerske Tværfagligt Smertecenter, Køge Master i…
Aug 14, 2019

TV2 Øst interview

I anledning af at WHO nu har anerkendt smerter som en sygdom var TV2 Øst forbi formand…
Jul 28, 2019

Dialogbaseret opioidnedtrapning.

Af Nina Bache Afdelingssygeplejerske Tværfagligt Smertecenter, Køge Master i…
Jul 28, 2019

Vanedannende Medicin

Ny folder om vanedannende medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Sundhedsstyrelsen…