Arkiv
Her findes nyheder der ikke længere er aktuelle, før de bliver slettet helt.
10. august 2011 /BIVIRKNINGER OG FORSØG
Interaktionsdatabasen udvidet markant
Hjemmesiden www.interaktionsdatabasen.dk, hvor man kan finde viden om interaktioner mellem forskellige slags medicin, er blevet forbedret markant.
Forbedringerne består blandt andre i, at man nu kan se en generel oversigt over, hvordan to forskellige kategorier af lægemiddelgrupper indvirker på hinanden (klasseeffekt), sygehusapotekernes SAD-præparater er blevet inkluderet, og endelig kan man nu søge på både aktivt indholdsstof og produktnavne for naturlægemidler samt vitaminer.
Ændringerne af Interaktionsdatabasen har taget udgangspunkt i ønsker fra sundhedsprofessionelle brugere og er i nogen grad også gennemført på medicinkombination.dk, der er målrettet borgere.
Sammenlign interaktioner mellem stofgrupper
I de tilfælde, hvor det er ukendt, hvordan to lægemidler påvirker hinanden ved samtidig brug, giver Interaktionsdatabasen nu via et ”vis information”-link mulighed for at læse en generel beskrivelse af den såkaldte klasseeffekt.
Et eksempel er kombinationen af enalapril og naproxen, hvor der ikke findes nogen studier af, hvordan disse to lægemidler påvirker hinanden. I sådanne tilfælde giver Interaktionsdatabasen nu indblik i, hvordan stofgrupperne, som lægemidlerne tilhører, påvirker hinanden, i dette tilfælde klasseeffekten mellem grupperne ACE-hæmmere og NSAID.
Derudover kan man også læse beskrivelser af interaktioner mellem øvrige lignende lægemidler.
Medicin fra sygehusapotekerne nu også inkluderet
Medicin fra sygehusapotekerne i Danmark, mærket med ”SAD”, er nu også kommet med i Interaktionsdatabasen.
Et eksempel er vitaminlægemidlet thiamin, der sælges under en lang række forskellige produktnavne. Nu indgår det også i Interaktionsdatabasen, præcis som det skrives af sygehusapotekerne, nemlig ”Tiamin SAD”.
Mindre forvirring om naturlægemidler
Endelig er oplysningerne om naturmedicin blevet fuldt ud integreret i Interaktionsdatabasen, så i stedet for kun at kunne søge på et naturlægemiddels aktive indholdsstof, kan man nu også søge på midlets egentlige handelsnavn.
Det er relevant, fordi nogle naturlægemidler omtales under forskellige navne som fx perikon, der også kaldes både perikum og hyperikum. Men med ændringen i Interaktionsdatabasen kan man nu blot søge direkte på fx Modigen, der er et af handelsnavnene for perikon, og se, hvordan det interagerer med andre lægemidler.
Det kan være højst relevant at tjekke, hvordan naturlægemidler påvirker andre præparater, da fx perikon kan gøre p-piller virkningsløse.
Kontakt
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Mai Frederiksen
Farmaceut
Forbrugersikkerhed
Overvågning af bivirkninger & lægemiddelsikkerhed
+45 4488 9558
Links
Oprettet 10. august 2011
Advarsel mod shytobuy.dk
Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen advarer mod hjemmesiden shytobuy.dk, der under sloganet ”køb online i al fortrolighed” opfordrer internetbrugere til at købe sig til løsninger på lidelser, som ifølge hjemmesiden kan være for pinlige at gå til læge med.
Blandt de mest fremtrædende lidelser nævnes impotens, prostataproblemer samt for tidlig sædafgang.
Shytobuy.dk markedsfører en række produkter, som er ulovlige og kan være farlige for forbrugerne. Det drejer sig både om kosttilskud og ikke godkendte lægemidler.
Produkterne indeholder planteingredienser, som kan have forskellige uønskede virkninger på fx leveren, hormonsystemet og centralnervesystemet.
Det drejer sig om følgende produkter og planteingredienser:
VigRX TM For Men (Serenoa repens)
Vig RX Plus TM (Tribulus terrestris og Serenoa repens)
Viapro TM (Serenoa repens)
Vazopren TM (Tribulus terrestris)
Semenax TM (Tribulus terrestris)
Prostacet TM (Serenoa repens)
Testrogain TM (Tribulus terrestris og Serenoa repens)
Grobust TM (Serenoa repens)
CC Faboulous Breasts TM (Serenoa repens)
V-RX TM (Cimicifuga racemosa – black cohosh)
Provillus TM (Serenoa repens)
Proto-col Trichologen TM (Serenoa repens)
Lægemiddelstyrelsen har i 2009 analyseret produkterne VigRX TM For Men og Viapro og fundet indhold af henholdsvis lægemiddelstoffet sildenafil og en såkaldt sildenafilanalog – et vil sige et stof med samme virkning og bivirkningsprofil som sildenafil. Indholdet af lægemiddelstofferne var ikke angivet på pakningerne. Sildenafil indgår i et godkendt receptpligtigt lægemiddel til behandling af impotens. Behandling med lægemidler, der indeholder dette stof, bør kun sættes i gang efter samråd med en læge.
Lægemiddelstyrelsen anbefaler derfor at lade være med at købe produkterne VigRX For Men og Viapro, idet der kan være risiko for, at de fortsat indeholder lægemiddelstoffer, der ikke er deklareret på pakningerne.
Hjemmesiden er registreret af en fransk internetvirksomhed, men er tilsyneladende hjemmehørende i Storbritannien.
Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være varsomme ved køb af kosttilskud og medicin på internettet:
Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes kontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk, og om godkendte lægemidler på www.produktresume.dk
27. maj 2011 /DETAIL- OG NETHANDEL
Advarsel mod hjemmesiderne vitamarket.net og vitanatural.net
Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen advarer mod de næsten identiske hjemmesider vitanatural.net og vitamarket.net, der markedsfører en række produkter, som er ulovlige og kan være farlige for forbrugerne.
Det drejer sig både om kosttilskud, ikke godkendte lægemidler og dopingmidler.
27. maj 2011 /STATISTIK, PRISER OG TILSKUD
Høring over Medicintilskudsnævnets indstilling for glucosamin
Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for lægemidler, der indeholder glucosamin.
Lægemidlerne bruges til lindring af smerter ved slidgigt (osteoartrose).
Medicintilskudsnævnet anbefaler, at det generelt klausulerede tilskud til disse lægemidler bortfalder.
Så er årsregnskabet klar og kan læses her
Lever du med kroniske smerter og ser begrænsninger, frem for muligheder? - så lad mig hjælpe dig!
Det er muligt, at få det liv du drømmer om, trods din sygdom.
Min vision er at gøre dig, med kroniske smerter, opmærksom på at du har et valg . Et valg at tage dit liv tilbage og ikke lade smerterne tage dig.
Jeg tilbyder at coache dig gratis resten af 2010, da jeg er i slutningen af min uddannelse og gerne vil give min viden videre til dig som har lyst.
Jeg har base i københavn, hvor jeg byder dig velkommen i hyggelige omgivelser. Ydermere coacher jeg over Skype.Så om du bor på fyn, i jylland eller på Bornholm, er det er ingen hindring.
Coaching er en proces bestående af en række fortrolige samtaler, hvor jeg som coach lytter aktivt og stiller spørgsmål. Jeg dømmer dig ikke, jeg guider dig til at drage dine egne konklusioner og stiller de spørgsmål, der får dig til at tage skridtet videre ud fra dine mål, ønsker og behov.
Coaching er ikke terapi. Vi arbejder ikke med følelsesmæssig helbredelse eller psykiske sygdomme.
Som coach giver jeg ikke råd eller svar, men bevidstgør viden, ressourcer og styrker gennem spørgsmål og samtale.
Du kan læse mere på min hjemmeside: www.biancasolveig.com
eller skrive til mig på: hello@biancasolveig.com
Jeg glæder mig til at høre fra dig
Kh Bianca Solveig
Ny Netbrevkasse:
Nu er der hjælp at hente i en netbrevkasse om afføringsproblemer på Dagenssundhed.dk, som alle kan skrive til og få svar ganske anonymt og gratis. Alt for mange mennesker går rundt og døjer unødigt med afføringsproblemer - måske i årevis uden at få hjælp, fordi det er yderst tabubelagt. Området er behæftet med skam, forlegenhed, pinlighedssituationer og kan fører til socialisolation, hvis man ikke har styr på udskillelse, lugt eller at andre kan se eller høre en.
Referat af Ekstraordinær generalforsamling
Tirsdag 18. maj 2010
Ad 1) Harry Taggaard Nielsen blev valgt til dirigent og foreslog, at man stemte ved håndsoprækning. Dette blev enstemmigt vedtaget, og der blev derfor ikke valgt stemmeoptællere.
Harry foreslog også, at ændringsforslagene blev sat samlet til afstemning under ét, dette blev ligeledes vedtaget.
Ad 2) Niels Peter Hansen blev valgt til referent.
Ad 3) Ændringsforslagene blev enstemmigt vedtaget.
19. maj 2010,
Niels Peter Hansen
Referat fra evalueringsmødet d. 7. maj i Patientmødestedet.
Glostrup Hospital har åbnet et Patientmødested med det formål at skabe rammer for et mødested hvor patienter, pårørende og personale kan mødes og få inspiration og viden om patientnære emner. I Glostrup Hospitals Patientmødested deler forskellige patientforeninger deres viden og erfaringer som patient eller pårørende i et sygdomsforløb.
I mødestedet kan man hente information og materialer fra patientforeninger og kommuner.
Hvordan kan de hjælpe dig?
- Få information om patientnære emner fra hospitalet, foreninger og kommuner
- Tal om at leve med sygdommen som patient eller pårørende
- Hør om andres erfaringer med det at være patient eller pårørende i sundhedsvæsnet.
Hvor og hvornår
Mødestedet er indrettet i et hjørne i forhallen ved siden af informationsskranken.
Patientmødestedet er et samarbejde mellem patientforeninger i nærområdet og Glostrup Hospital.
Hver tirsdag fra kl. 10.00 til 12.00 og hver torsdag fra kl. 13.00 til 15.00, vil det være muligt at møde frivillige repræsentanter fra en af følgende patientforeninger:
- Dansk Epilepsiforening
- Dansk Horton Hovedpineforening
- Diabetesforeningen
- Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS)
- HjerneSagen
- Hjerneskadeforeningen
- Høreforeningen
- Kræftens Bekæmpelse
- Lungeforeningen
- Parkinsonforeningen
- Scleroseforeningen
Læs mere om Patientmødestedet via linket.
http://www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Udviklingsafdelingen/Arbejdsområder/
DoloTest er kommet til Danmark
Så er DoloTest valideret i både Danmark og USA. Dolotest er et super vigtigt redskab når vi som smertepatienter skal have en god dialog med vores læge/behandler. Det er ikke alle læger der er begyndt at bruge testen, men jeg synes i skal læse artiklen, og efterfølgende nævne den for lægen. DoloTest er en uvurderlig hjælp hvad enten man er "ny" eller "gammel" smertepatient. Lidt ligesom et helbredstjek, så vil det være fint med en form for "smertestatus" Jeg ved da at jeg personligt vender mig til nogen ting, der efter hånden bare bliver en naturlig del af hverdagen. Godt med et "wake up call" så man kan prøve at se tingene i et nyt lys.
Det gode ved DoloTest er at den giver et godt helhedsbillede af os som patienter.
"Læs mere her om DoloTest"
God læselyst.
p>Venlig hilsen
Pia Frederiksen
Formandens beretning 2010
Messer og andet.
I 2009 valgte vi, ikke at deltage i Sund Livsstil i Forum, både af økonomiske grunde og pga. det meget store arbejde. Til gengæld har vi deltaget i Sundhedsdagene både i Holbæk, Kalundborg og i Roskilde.
Brøndby Kulturweekend var igen i år på plakaten, vi har dog valgt kun at være til stede lørdag hvor der virkelig er mange mennesker.
Ribe afd. var på besøg i et af deres storcentre. De havde en super flot stand. Ilse Marianne Strandbygaard og et par af de andre piger havde en rigtig god dag.
Generelt har mange af de lokale afdelinger været gode til, at være med hvor det sker, og mange artikler er skrevet om FAKS landet over.
Som det sidste nye skud på stammen, har vi sagt ja tak til at være en del af Patientmødestedet på Glostrup Hospital. Til at starte med, har mødestedet åbent 2 gange om ugen og vi bemander stedet, 2 timer om måneden. Vi er meget spændte på, hvordan det kommer til at gå og, om det på sigt kan mærkes på medlemsantallet i Brøndby Str. afd. Vi har deltaget 2 gange, det har været lidt småt med ”gæster”, men mødestedet skal lige i gang.
Sidste forår havde vi en stor kampagne, der var stilet mod de offentlige sygehuse og de tværfaglige smertecentre. Umiddelbart er det svært at måle om det var en succes, men vi fik en del gode kontakter. Senere på året lavede vi en ny kampagne til de private tværfaglige klinikker, det var en succes. Vi er i dialog med dem alle og de fleste af dem har endvidere valgt, at donere penge til os. Vi håber at vi i denne Smerteuge, kan sparke den længe ventede Kommune kampagne i gang.
Ture og arrangementer
Flere afdelinger rundt om i landet har søgt § 18 midler og har fået dem. Dette har betydet, at der flere steder har været afholdt både julefrokoster og andre ture. Jeg kan mærke at lokalafdelingerne er glade for den ordning, at de § 18 midler de søger er til eget brug. Det giver motivation og lyst til at gøre en indsats.
I 2009 blev det til bankospil både i Brøndby Strand og Valby. Det er en hyggelig tradition, som jeg håber vi holder fast i. Tak til alle vores sponsorer. Vi kan se frem til tirsdag den 20. April, hvor det næste bankospil finder sted i Brøndby Strand.
I år har der kun været afholdt julemarked i Valby afdeling, dette var dog en rigtig stor succes. En dejlig dag for de fremmødte, og et fint overskud til afdelingen.
Bladet/hjemmeside
Anette Jørgensen fra Brøndby Strand afd. er blevet ny redaktør på bladet. Der har været en del opstartsvanskeligheder, da Anette Jørgensen ikke havde det nødvendige program. Det blev til et nyhedsbrev i slutningen af året, men som I kunne se i januar, var bladet nu i noget der lignede det gamle format, dog var det blevet renoveret, så det har en sammenhæng til vores nye hjemmeside. Hjemmesiden var nok det største der skete i 2009. Den var længe ventet, så det var fantastisk at se den gode velkomst den nye side fik. Tak til Anders Kristiansen der har lavet den og holder den ved lige.
Husk at det er medlemmernes blad og hjemmeside. Husk at bruge begge dele flittigt.
Internationalt
Global Year of Muscality Pain. Globalt år for muskelsmerter. Vi fik lov til at være med til, at sparke året i gang. Fedt at der endelig bliver sat lidt mere fokus på vores kroniske smerter, og så i hele Europa på en gang. Det er fedt.
I januar fik jeg lov til, at være med til smertetræf, som også er en del af det globale Smerteår. 250 privatpraktiserende læger, special- og hospitalslæger var samlet. Jeg fortalte min egen historie, og om hvilken rolle FAKS spiller. Det blev virkelig fint modtaget, der var mange spørgsmål fra salen.
Lokalafdelinger
Sakskøbing nåede ikke rigtigt, at komme i gang før afdelingen blev lagt ned af sygdom. Men to ildsjæle i Vordingborg, hvor den sidste nye afdeling er åbnet, har sammen med Birthe Omdahl sørget for, at holde Sakskøbing åben. Alt tegner godt der. Tak til Bent Ejlert Hansen og Rainer Ruge (og Birthe Omdahl) for deres utrolige indsats for begge afdelinger.
I det nordjyske er Hjørring kommet godt fra start. Møderne afholdes hjemme hos Marion Jensen og Jørgen Jensen.
Desværre har vi måttet sige farvel til Thisted afd. Kim Langgaard havde ikke længere lyst til, at være formand og der var ikke rigtig nogen, der havde overskud til at overtage. Tak til Kim Langgaard for de mange år han har holdt Thisted afd. i gang.
Status er nu at vi har 8 afdelinger landet over.
Fremtiden
Uha det er farligt at spå om fremtiden. Der ligger gode muligheder der ude. Om vi i foreningen har ressourcer nok til at sige tak til alle muligheder, det tror jeg ikke. Vi skal være bedre til at sige nej tak. Det må hellere gå langsomt men sikkert frem, end at vi slider ildsjælene op. Vi må prioritere fra gang til gang, og se hvad vi synes der er vigtigt. Det er også vigtigt at lokalafdelingerne holder øjne og ører åbne, og fanger de muligheder der findes i lokalområderne, og det må jeg sige de er gode til.
Jeg synes også at det er vigtigt at vi begynder at fokusere lidt på de unge medlemmer. Der er for nyligt kommet et godt forslag om, at lave en decideret ungdomsafdeling af FAKS. Vi vil i det kommende år arbejde videre med denne ide.
Økonomi
Der har igennem året været talt en del om økonomi. Der har været talt, om hvor vidt vi kunne lave en tilbagebetaling af kontingentet til lokalafdelingerne. Dette har ikke været muligt endnu. Da jeg kom til som formand, så økonomien mildest talt skidt ud. Men vi har været heldige, at finde nogle gode sponsorer og jeg håber, at de vil støtte os fremover. Det kan være med til, at vores økonomi bliver så stabil, at en tilbagebetaling kan gøres mulig. Heldigvis ser jeg, at langt de fleste lokalafdelinger er godt tilfredse med den måde det kører på. Det giver god motivation, at de penge man selv søger i § 18 midler og de penge man selv har tjent ved markeder, bankospil og foredrag, er nogen man selv disponere over.
Alt i alt ser det rigtig positivt ud lige nu. Vi glæder os til, at høre hvad Lis har til os om regnskabet.
Afslutningsvis
Som sædvanlig er jeg nødt til lige at komme med den løftede pegefinger. Vi skal huske på, at vi alle er syge i mere eller mindre grad. Vi skal være gode mod hinanden. Almindelig høflighed er et must, hvis vi skal få foreningen til, at blive et godt og trygt sted at være. Fortrolighed er vigtig for, at man kan tale med de andre medlemmer om ens sygdom. Vi skal huske på, at det er meget følsomme emner vi en gang imellem har oppe og vende. Hvis vi skal sikre en god dialog og bevare den enormt vigtige erfaringsudveksling, er vi nødt til at forvente fortrolighed.
Til sidst vil jeg endnu engang sige tak til alle der har løftet, slæbt, foldet, kørt, talt, skrevet, produceret og meget meget mere.
Tak til alle de der uden om FAKS, har været med til at gøre det hele muligt.
Sidst men ikke mindst, vil jeg sige tak for den enorme opbakning, jeg har fået som ny formand. Det har været en noget større opgave end jeg havde regnet med, men det har været sjovt og spændende og hvis I vil trækkes med mig et par år endnu, vil jeg gerne stille op til genvalg.
Inge Møllehave besøger FAKS-kalundborg!
Faks Kalundborg havde besøg af forfatteren Inge Møllehave den 2. September 2009. Vi var 28 personer, der hørte foredraget.
Inge Møllehave fortalte om, hvordan det er at leve med kroniske smerter i det hele taget, og efter pausen fortalte hun om fibromyalgi, og hvilke ting det medfører for de ramte. Der var også mulighed for at stille spørgsmål og få svar på disse.
Da dette foredrag virkede som en succes, har vi aftalt med Inge Møllehave at vi ses igen til februar, hvor Inge Møllehave vil fortælle mere om fibromyalgi og om sin nye bog om kronisk syge og pårørende.
Ny Netbrevkasse:
Nu er der hjælp at hente i en netbrevkasse om afføringsproblemer på Dagenssundhed.dk, som alle kan skrive til og få svar ganske anonymt og gratis. Alt for mange mennesker går rundt og døjer unødigt med afføringsproblemer - måske i årevis uden at få hjælp, fordi det er yderst tabubelagt. Området er behæftet med skam, forlegenhed, pinlighedssituationer og kan fører til socialisolation, hvis man ikke har styr på udskillelse, lugt eller at andre kan se eller høre en.
Nye Smerteklinikker:
Der er nu kommet 2 nye smerteklinikker til.
1 offentlig tværfaglig smereteklinik i Give, den starter op i august men tager allerede nu mod henvisninger på patienter der skal i behandling. det er et samarbejde mellem 2 regioner der ønsker at få gnavet af ventelisterne.
1 privat tværfaglig smerteklinik i Horsens, der bl.a. arbejder med IMS Akupunktur læs mere her:
Kontaktoplysninger under LINKS
Mindfulness kursus:
Jeg har læst det seneste blad. Her kan jeg se, at I oplyser et kursus om Mindfulness. Jeg kan oplyse, at jeg har været patient på RH's smertecenter i 11 år. Var til lægesamtale i sidste uge, hvor Jette Højsted spurgte, om jeg ville deltage. Det er gratis. Måske er der andre medlemmer, der kommer på smertecenteret, som kan have glæde af dette, og samtidig spare kr. 4.000,-.
Venlig hilsen,
Karin Jacobsen
Referat fra evalueringsmødet d. 7. maj i Patientmødestedet.
Glostrup Hospital har åbnet et Patientmødested med det formål at skabe rammer for et mødested hvor patienter, pårørende og personale kan mødes og få inspiration og viden om patientnære emner. I Glostrup Hospitals Patientmødested deler forskellige patientforeninger deres viden og erfaringer som patient eller pårørende i et sygdomsforløb.
I mødestedet kan man hente information og materialer fra patientforeninger og kommuner.
Hvordan kan de hjælpe dig?
- Få information om patientnære emner fra hospitalet, foreninger og kommuner
- Tal om at leve med sygdommen som patient eller pårørende
- Hør om andres erfaringer med det at være patient eller pårørende i sundhedsvæsnet.
Hvor og hvornår
Mødestedet er indrettet i et hjørne i forhallen ved siden af informationsskranken.
Patientmødestedet er et samarbejde mellem patientforeninger i nærområdet og Glostrup Hospital.
Hver tirsdag fra kl. 10.00 til 12.00 og hver torsdag fra kl. 13.00 til 15.00, vil det være muligt at møde frivillige repræsentanter fra en af følgende patientforeninger:
- Dansk Epilepsiforening
- Dansk Horton Hovedpineforening
- Diabetesforeningen
- Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS)
- HjerneSagen
- Hjerneskadeforeningen
- Høreforeningen
- Kræftens Bekæmpelse
- Lungeforeningen
- Parkinsonforeningen
- Scleroseforeningen
Læs mere om Patientmødestedet via linket.
http://www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Udviklingsafdelingen/Arbejdsområder/
DoloTest er kommet til Danmark
Så er DoloTest valideret i både Danmark og USA. Dolotest er et super vigtigt redskab når vi som smertepatienter skal have en god dialog med vores læge/behandler. Det er ikke alle læger der er begyndt at bruge testen, men jeg synes i skal læse artiklen, og efterfølgende nævne den for lægen. DoloTest er en uvurderlig hjælp hvad enten man er "ny" eller "gammel" smertepatient. Lidt ligesom et helbredstjek, så vil det være fint med en form for "smertestatus" Jeg ved da at jeg personligt vender mig til nogen ting, der efter hånden bare bliver en naturlig del af hverdagen. Godt med et "wake up call" så man kan prøve at se tingene i et nyt lys.
Det gode ved DoloTest er at den giver et godt helhedsbillede af os som patienter.
"Læs mere her om DoloTest"
God læselyst.
p>Venlig hilsen
Pia Frederiksen







